Gå til hovedindhold

SPORT 24’S - Certificeringer - Miljø og kemi - Bluesign® (ESG)

SPORT 24’S - Certificeringer - Miljø og kemi - Bluesign® (ESG) - topbillede
Miljø og kemi

Bluesign®

Bluesign® er en certificering, der stiller krav til kemikalier, arbejdsmiljø og miljøhensyn i produktionen. Læs med, og bliv klogere på, hvad mærket dækker over – og hvad det betyder for dig. 

Hvad er bluesign®, og hvad betyder det for produktet?

bluesign® er en international certificeringsordning, der fokuserer på kemikaliehåndtering, arbejdssikkerhed og miljøhensyn i tekstilproduktionen. I stedet for at vurdere det færdige produkt, ser bluesign® på selve fremstillingsprocessen – fra råmateriale til færdigt stof – med krav om at minimere skadelig påvirkning af både mennesker og natur. 

Et produkt med betegnelsen “bluesign® PRODUCT” er fremstillet med tekstilkomponenter, der lever op til disse krav. For at få mærket skal mindst 90 % af tekstilerne og 30 % af tilbehøret være godkendt som bluesign® APPROVED. 

SPORT 24’S - Certificeringer - Miljø og kemi - Bluesign® (ESG) - Hvad kontrollerer bluesign®?
Miljø og kemi

Hvad kontrollerer bluesign®?

I stedet for kun at kontrollere det færdige produkt, arbejder bluesign® med at sikre, at kemikalier og materialer er forsvarlige allerede inden produktion – kaldet ”input stream management”. Producenter i bluesign® SYSTEM skal anvende godkendte kemikalier fra bluesigns egen liste og gradvist udfase skadelige stoffer, især dem mistænkt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller allergifremkaldende.

Derudover stiller certificeringen krav til arbejdsmiljøet: Arbejderne skal beskyttes mod farlige stoffer, produktionen skal leve op til sundheds- og sikkerhedskrav, og kemikaliehåndtering kontrolleres nøje.

Hvordan adskiller bluesign® sig fra andre mærkninger

Der findes flere certificeringer, der skal hjælpe dig med at vælge tøj fremstillet med begrænset brug af miljøbelastende kemikalier – men de gør det på forskellige måder.  

Hvor OEKO-TEX® STANDARD 100 tester det færdige produkt for skadelige stoffer, arbejder bluesign® længere tilbage i kæden: Certificeringen stiller krav til selve produktionen og kemikalierne, allerede før de bliver brugt. Det gør det muligt at forebygge problemer tidligere i processen. 

Svanemærket stiller krav til hele produktets livscyklus – ikke kun kemi, men også miljøpåvirkning og holdbarhed.

Til gengæld bruges det primært til færdige forbrugerprodukter og stiller dermed bredere, men ofte mindre branchespecifikke krav. 

Ved at forstå mærkningernes fokus i forsyningskæden kan du vælge den certificering, der passer bedst til dine behov, og dermed træffe et mere oplyst valg. 

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg