Så er vi kommet til sidste yogastræk i denne omgang - nu har du 4 videoer med yogastræk som du kan bruge alene eller som en del af din øvrige træning.
Sid ret op, skyd brystet frem og træk skuldrene tilbage. Bøj det ene ben, og kryds det over det andet. Sæt foden i. Det andet ben ”folder” du bagom, så det snupper den frie plads under den løftede balle.
Rotér overkroppen modsat foden i gulvet, og lad den ene arm støtte bag ved bagdelen. Udover støtte giver armen dig også mulighed for at komme længere ud i strækket.
Din anden arm hjælper strækket ved at gribe fat om det bøjede ben. Mens albuen trækker låret den ene vej, laver du et modtræk, hvor du forsøger at holde ballen i gulvet. På den måde får du et stræk i begge ender af musklen.
Forsøg at forlænge overkroppen ved at suge navlen ind mod rygsøjlen og skubbe hovedet opad. Herved aktiverer du vaskebrættet (core) og skaber stabilitet omkring ryggen. Sænk skuldrene og tag dybe vejrtrækninger.
For et lidt mildere stræk lader du benet strække ud i stedet for at ”folde det bagom”.
Fra øvelse 1 kan du rulle direkte over i øvelse 2. Kryds forsat det ene ben over det andet, mens du lader dig rulle bagover på ryggen.
Lad hænderne gribe fat om det øverste knæ. Et stort stræk galoperer nu direkte tilbage i samme ballemuskel som fra forrige øvelse.
For et større stræk trækker du det bøjede ben tættere på brystkassen - igen for at trække i hver ende af musklen.
Husk dybe vejrtrækninger. På en god udånding kan du øge strækket lidt mere.
Slut øvelsen med et stort smil. Du er nu klar til at lege dig igennem dagen og dyrke glæden ved de ting og de personer, du holder allermest af.
Før herefter armene over hovedet (samlet) og lav små vip med overkroppen fra side til side.
Mangler du nyt yogatøj i høj kvalitet? Se hele vores udvalg af lækkert yogatøj lige her.
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg