Uanset om du skal bestige bjerge, udforske skove eller bare på en afslappende gåtur, så ved du sikkert, hvor vigtige dine vandresko og vandrestøvler er. For at sikre, at de holder i lang tid og forbliver komfortable, er det vigtigt med den rette pleje og vedligeholdelse. Derfor får du her 4 simple tips til at rengøre og vedligeholde dit vigtigste udstyr på vandreturen.
Før du træder ud i terrænet, skal du forberede dine vandresko korrekt. Her er den rette imprægnering et meget vigtigt step. Imprægnering beskytter dine vandresko mod fugt og snavs, så du kan holde dine fødder tørre og tilpasse under hele turen!
En god huskeregel er altid at imprægnere sine vandrestøvler inden de tages i brug for første gang. Ellers kan du allerede her risikere, at der trækker fugt ind i det materiale, dine vandrestøvler er lavet af.
Det er vigtigt at du sikrer dig, om dine vandresko har vandtæt membran, inden du giver dem imprægnering, der er nemlig lavet imprægnering specielt til sko med membran. Se vores udvalg af imprægneringsmidler her.
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken pleje du giver dine vandresko. Nogle vandresko er indbygget med en vandtæt membran som f.eks. GORE-TEX, som stiller krav til, hvordan de skal plejes.
En vandtæt membran er et specielt teknologisk indvendigt lag, der er designet til at forhindre vand i at trænge ind i skoen, men som samtidig tillader sved og fugt inde i skoen at slippe ud.
Det er altid en god ide at fjerne snavs fra sine vandresko, når du kommer hjem fra en tur i skoven. Hvis skidt og snavs får lov at tørre ind i den vandtætte membran, kan det i værste tilfælde betyde, at membranen mister sin funktion.
Derudover er det vigtigt, at du ikke lukker membranen til med f.eks. læderbalsam. Har dine vandresko ikke en vandtæt membran, kan du sagtens give dine vandresko læderbalsam for at tilføre smidighed til læderet og forhindre, at det udtørrer.
Efter en mudret tur i skoven er det ofte nødvendigt at give vandreskoene en kærlig omgang med vand og sæbe, så de igen er knivskarpe til næste tur. Udover det udseendemæssige er dette trin også meget vigtigt for at forhindre snavset i at skade dine sko. Dog er det ikke altid nødvendigt at gå "all in." Sommetider kan en fugtig, oprevet klud gøre arbejdet.
Når det er tid til den helt store rengøring, skal du starte med at fjerne snørebånd og såler fra dine vandresko. Herefter finder du en vaskebalje frem med vand og klar sæbe og smider både såler og snørebånd i. Sålerne er især vigtige at vaske, idet fugt og sved absorberes heri. Skrub forsigtigt både såler og snørebånd i sæbevandet til de bliver så rene som muligt og vrid herefter forsigtigt.
Efterfølgende lægger du dem til tørre et tørt sted.
Nu er det tid til at give selve skoene en veltrængt tur. Inden du går i gang, skal du udskifte vandet i baljen, da dine vandresko ikke tåler sæbevand. Det kan potentielt skade det materiale, der beskytter dine fødder mod fugt. Brug en blød børste eller evt. en klud til at skrubbe skidtet forsigtigt af dine vandresko. Det er specielt vigtigt, at du er forsigtig på overfladen af dine sko, da materialet på overfladen generelt er mere sårbart. Sålen er mere robust, så den giver du bare en ordentlig tur, hvis den trænger.
Hvis du står over for nogle genstridige pletter, kan en tandbørste være din bedste ven og komme ind i selv de mindste sprækker. Pas hele tiden på med ikke at overmætte dine vandresko med vand – rengør dem udelukkende på overfladen.
Når du er færdig, er det tid til at lade skoene tørre ordentligt. Fyld skoene med avispapir for at absorbere overskydende fugt og bevare deres form. Lad herefter skoene tørre i et godt ventileret område. Det optimale valg ville være at lade dem tørre udenfor under en overdækning.
Pas på med at udsætte dine sko i direkte sollys efter vask, da det kan blege farven på dine vandresko og samtidig udtørre materialet. Og selvom det er fristende, er det meget vigtigt, at du ikke bruger en varmekilde til at tørre skoene. Læg derfor ikke skoene på gulvvarmen eller radiatoren – vandreskoene kan ganske simpelt ikke holde til den høje varme.
For at sætte prikken over i’et og gøre dine vandresko ekstra indbydende til næste eventyr, kan du smide lugtfjernere i skoene, når de er tørre. Lugtfjernere fjerner ikke kun lugt, men absorberer også fugt. De kan virkelig være en lifesaver efter svedige gåture. Se vores udvalg af lugtfjernere her.
Efter flere rengøringer og ture i barske terræn kan den imprægnering, du tidligere har sprøjtet på, have brug for en opfriskning. Hold øje med dine vandresko og mærk efter, om de trænger til en ny omgang.
Efter en omhyggelig rengøring er det altid en god idé at give vandreskoene et tyndt lag imprægnering. Er dine vandresko fremstillet af læder, skal de forkæles lidt oftere. Læderstøvler har specielt brug for læderbalsam eller -voks, når de er blevet udsat for fugt, så læderet ikke tørrer ud.
Med disse fire trin er du godt på vej til at bevare dine vandresko i topform. Husk at regelmæssig vedligeholdelse kan forlænge levetiden og komforten af dine vandresko og sørge for, at de altid er klar til at tage dig med på nye eventyr. Så kan du komme ud og udforske naturen, velvidende at dine vandresko er taget godt hånd om.
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg