Vi har sendt Salomons nye løbesko i fødderne på to af vores bedste testløbere. Læs deres dom af de nye asfaltløbesko her.
2024-05-23T06:30:44.595Z
2024-05-23T12:47:53.310Z
Vi har givet Salomons nye løbesko til to af vores bedste testløbere for at finde ud af, om skoene, der præsenteres som ideelle til asfalt, også egner sig til ture på jævnt terræn.
Læs med og find ud af, hvad Louise Pernille og Claus mener om den nye Salomon DRX Bliss og Salomon Aero Glide 2.
Louise Pernille, @louisepernille i Salomon DRX Bliss
Da jeg fik at vide, at jeg skulle teste Salomon DRX Bliss, og beskrivelsen af dem var ‘en decideret løbesko til løb på jævnt terræn’, blev jeg så glad. Jeg har aldrig løbet i Salomon før, og det er altid spændende at prøve et nyt mærke. At de så også er beregnet til løb på jævnt terræn, passer perfekt til en københavnsk asfaltløber som mig.
Skoen føltes let og luftig og med rigtig god støtte omkring hæl og ankel. Den er hverken for stiv eller hård i sålen, men en rigtig god mellemting.
”Jeg løb lidt kortere joggeture i den i to uger, for så at løbe Copenhagen Marathon i dem.”
Jeg må bare sige, at de er fuldstændig perfekt til begge dele. Jeg har slet ikke tænkt over, at det var en ny sko eller et nyt mærke - de har føltes naturlige fra starten af. De skiller sig hverken ud som bløde eller hårde, men er helt neutrale og på den måde fuldstændig perfekte både som hverdagsløbesko og for mit vedkommende til også at løbe maraton i.
Claus, @blaabjerg_dk i Salomon Aero Glide 2
Ved første øjekast blev jeg mødt af en ganske pæn sko i friske farver og med brede snørebånd.
Sålen er multifarvet og har et rimelig groft mønster. Jeg har tidligere løbet i Salomon, men det har alle været trailsko. Jeg var derfor spændt på at se, om et par Salomon Aero Glide 2 til jævnt underlag kunne leve op til forventningerne. Ud og afsted på første løbetur.
Jeg havde ikke løbet mange meter, før jeg bemærkede, at skoen er af den brede type. Jeg måtte stoppe op og snøre skoen ordentligt. Indtrykket er helt klart, at skoen er bred, og hælen holder godt fast på foden. Overdelen er meget blød og lækker, så det er let at bevæge tæerne. Skoen er ikke så høj som mange andre komfortsko, men denne model er virkelig i komfortkategorien.
”Blød og problemfri er hvert skridt, med en fornemmelse af en sko, som bare arbejder for dig.”
Efter en del løbeture har jeg på intet tidspunkt mærket underlaget gennem skoen, og jeg har løbet på asfalt, fliser, grus og skovstier. Sålens grove mønster gør, at de smattede skovstier ikke er noget problem. Jeg vil dog klart bruge skoen til almindelige ture på fast underlag. Du mærker ikke skoen, og den gør dig på ingen måde hurtig eller langsom. Den sidder bare godt fast og gør turen behagelig.
Jeg ville vælge Salomon Aero Glide 2 på grund af:
Høj komfort, når der skal tilbagelægges mange kilometer
Flot design
Lækre og lange snørebånd
Perfekt sko til mængdetræning samt korte og lange ture uden fokus på fart
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg