Vejle Boldklub: Amatørfodbold og talentudvikling | Fællesskab og samvær i fokus | SPORT 24
2024-08-06T10:35:40.060Z
2024-08-06T10:35:40.060Z
Hvad har tidligere landsholdsspillere og fodboldkanoner som Thomas Gravesen og Allan Simonsen tilfælles med de nye talenter Christian Kudsk og Nadia Kjældgaard? Jo, de har skam alle sammen startet deres fodboldkarriere i Vejle Boldklubs (Vejle BK) amatørafsnit, før de nåede toppen af dansk fodbold.
SPORT 24 har været med på sidelinjen af Vejle BK’s fodboldentusiasme for store og små, næsten så længe som SPORT 24 har eksisteret. Hos SPORT 24 er vi brandhamrende stolte af, at alle de glade amatør-fodboldspillere render rundt på grønsværen iført tøj, som SPORT 24 har leveret.
Vejle Boldklub (Vejle BK) har gået mange triumfmarcher og vundet adskillige kampe og mesterskaber, siden klubben blev etableret af 23 sportsentusiastiske vejlensere den 3. maj 1891. Vejle BK har dermed rundet 133 år i år. I de spæde år var klubben en cricketklub frem til år 1902, hvor fodbolden så småt tog over og fik en sejrrig guldalder, så Vejle BK’s moderklub stortrives som den amatør fodboldklub, den er i dag med 621 fodboldentusiastiske klubmedlemmer i skrivende stund.
Når vejlenserne trækker i fodboldtøjet og endnu engang drager mod træning i VB Parken, så møder de et fodboldfællesskab i Vejle BK, der bygger på: Respekt, ansvarlighed, glæde, passion, vilje og vindermentalitet. Værdier, som arbejder for det gode fodboldfællesskab på alle niveauer i klubben.
”Vi har flittige ildsjæle på mange af vores hold, og vi skaber gode rammer for, at de ildsjæle kan styrke fællesskabet - men vi må sande, at det er svært at skabe fællesskab for hele klubben - det bliver mere i mindre grupper, hvor det til gengæld blomstrer.”
Ligesom en stor del af danske fodboldklubber, så har Vejle Boldklub (amatør) en Facebook-side, hvor man kan følge deres sejre, vundne priser, hverdagens helte og større velbesøgte arrangementer.
Her kan man blandt andet læse: ”De tre Future Vejle klubber Jelling FS Fodbold, Vejle BK & Hedensted IF er gået sammen om DBU projektet “Get Movin”, som har til formål at styrke samarbejdet og rammerne omkring pigefodbold i området.”
Og her skal det sige, at indsatsen for at trække piger ind i fodboldglæden har båret frugt, for Vejle Boldklub, som i børnesegmentet U6-U12 har 112 piger. Og der er tydelig stolthed at mærke i den præstation, for som Henriette Eskildsen, repræsentant for Vejle BK, selv fortæller, så har de en ”velfungerende pigeafdeling med piger nok til hold på hver årgang.”
I modsatte ende af aldersspektret finder vi også rigtig mange fodboldaktive vejlensere med kønsmæssigt modsat fortegn af ungdomsafdelingen. Seniorklubben er stor og aktiv, men har lige nu kun ét kvindeligt medlem.
Vejle-området har en lang og stolt tradition for at spotte, udvikle og levere fodboldtalenter med gode fodboldben. Heraf opstod idéen om Future Vejle, der er en sammenslutning af cirka 30 lokale boldklubber, som alle samarbejder med Vejle BK om at talentudvikle de næste store fodboldstjerner fra Vejle.
Organisationen Future Vejle står for at skabe væsentlige kvalitetsløft i alle medlemsklubberne gennem fagligt stærke tiltag for især klubber, trænere og spillerne selv. Her får man tilbudt alt fra at blive indløbsbarn til fodboldskole, keepertræning, DBU-trænerkurser, diverse stævnetilbud og meget, meget andet, der generelt løfter niveauet på tværs af alle klubber og har gjort det siden 1995.
Future Vejle er dog blot ét tiltag blandt mange for kontinuerligt at løfte kvaliteten og niveau af fodbold i Vejle. Herunder kan også nævnes Talentsektoren, EliteVejle, NOVAskolen og coaching.
Dette fokus på kvalitetsløft gennemsyrer også hele moderklubben Vejle BK. Uanset hvor du kigger hen, og hvilken del du engagerer dig i, vil du opleve, at de er bidt af en gal fodbold. Her er nemlig altid fokus på at gøre alting endnu bedre. Skabe et bedre sportsligt setup, bedre baner, bedre struktur og sågar bruge klubhuset mere optimalt. De kæmper ustandseligt for at komme fremad og endnu tættere på toppen.
Sådan sagde Andreas Kraul ved slutningen af en fodboldkamp mod Rusland i 2021, da Danmark scorede til 3-1. Denne fodboldvending passer som fod i hose på Vejle BK. Her ruller bolden altid. Den går aldrig i stå. Vejle BK stræber ustandseligt efter at blive endnu bedre. Efter at nå næste høje niveau.
Således kom klubbens seneste store løftestang i form af en fast daglig leder, som de ansatte i 2023. Den daglige leder arbejder kontinuerligt for at styrke klubben organisatorisk.
Umiddelbart er Vejle Boldklub egentlig godt bemandet i alle de nødvendige funktioner, så alt hænger godt sammen, ”men der har manglet en overordnet ansvarlig, som sikrer, at de aftaler, vi har, bliver overholdt”, som Henriette Eskildsen selv udtrykker det.
Og de står klar med klaphatten, når den nye daglige leder er med til at skabe resultatet for:
At anlæggene og klubhuset kommer til at stå endnu skarpere
At medlemmer og trænere får en go to-person til spørgsmål i hverdagen
At klubben generelt får et bedre overblik og sammenhæng, så de bedre får øje på udviklingsmuligheder og synergier.
Vejle BK og SPORT 24 har haft et langt samarbejde, som blev indgået, omkring tiden hvor SPORT 24 blev etableret. Vejle BK betegner selv samarbejdet som ’velfungerende’, hvor alt bare kører, som det skal. Det er efterhånden blevet til en del år, hvor SPORT 24 har leveret blandt andet klubdragter, træningstøj (både til indendørs og udendørs), tasker, samlede pakker med fx tilbehør (hue og handsker) og en del andre produkter til de fodbold-udøvende vejlensere.
Vejle BK har deres egen SPORT 24 webshop, hvor trænere og andre ansvarlige har mulighed for at bestille det, som de har behov for, blandt et sortiment, som er specielt sammensat til Vejle Boldklub.
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg