SPORT 24 har haft en god snak med Håndboldens Hverdagshelt om hans hjertebarn, Todbjerg-Mejlby IF Håndbold.
2024-04-11T12:44:50.432Z
2024-06-06T07:07:06.348Z
Det var en søndag som de fleste andre, hvor Andreas Alstrup, formanden for Todbjerg-Mejlby IF Håndbold, nød at tilbringe sin tid i Hårup Hallen. Her spillede det hold, som han træner til dagligt, nemlig kamp. Men Andreas var ikke forberedt på den fantastiske overraskelse, der ventede ham efter kampen.
Her træder formanden for Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen, frem fra kulissen for at overrække Andreas prisen som Håndboldens Hverdagshelt i 2022. Prisen er et velfortjent klap på skulderen til Andreas for den imponerende indsats, han har gjort for særligt at fastholde unge kvinder i sin håndboldklub ved fx at få dem tilbage efter endt efterskoleophold.
SPORT 24 har haft en god snak med Håndboldens Hverdagshelt om hans hjertebarn, Todbjerg-Mejlby IF Håndbold, som vi de seneste 10 år har fulgt og forsynet med klub- og trænertøj.
Andreas Alstrup er en del af en mangeårig indsats, som håndboldklubben, TMIF Håndbold, har gjort for at kunne tilbyde kvalificeret håndboldtræning til alle – også dem, der er seriøse med håndbolden.
TMIF Håndbold er en selvstændig håndboldforening under Todbjerg-Mejlby Idrætsforening, som også tilbyder floorball, basketball, tennis, badminton, cykling og gymnastik. Håndboldklubben under TMIF fylder en del, og er et godt samlingspunkt for lokalsamfundet. TMIF Håndbold har nemlig over 250 medlemmer, hvilket gør håndbold til en af de største sportsgrene i Todbjerg-Mejlby IF. Til dagligt træner de i Hårup Hallen, der geografisk placerer sig midt imellem de to små landsbyer Todbjerg og Mejlby nord for Aarhus.
”Vi oplever en stor lokalopbakning og har på trods af vores lokation så god en balance mellem sport og fællesskab, at vores medlemmer kommer fra hele Aarhus,” fortæller Andreas.
Noget af det, som giver TMIF Håndbold blod på tanden, er herresidens plads i 3. division, og at kvindespillerne, som de har måttet genopstarte fra bunden i år 2021, i dag spiller i Danmarksserien. Den succes er de ikke kommet sovende til.
I 2004 indgik TMIF Håndbold nemlig et samarbejde med Skødstrup SF for at styrke de to klubbers herreseniorhold og dermed fastholde et højt niveau og godt spillermateriale. Samarbejdet – som i dag er ophørt – blev en succes, de stadig mærker i dag. I 2007 og 2008 blev samarbejdet udvidet til også at gælde TMIF Håndbolds dameseniorhold samt U-14, U-16 og U-18 drengeholdene.
For Andreas er det vigtigt at pointere, at de har begge ben på jorden; ”Vi er dog stadig den lille landsbyklub, hvor værdier som fællesskab og samvær er vigtige bestanddele i klubmiljøet.”
Målet for fremtiden er klart, hvis du spørger håndboldentusiasten selv: ”… at sikre, at vi i fremtiden har håndboldhold i samtlige årgange, både til drenge og piger.” Det er en opgave, der strækker sig over de næste 10 år, hvor håndboldklubben blandt andet skal sørge for at fastholde både de håndboldbørn, der pt er på Trille Trolle- og Minimix-holdene samt de unge mennesker, hvis liv også fyldes af både lektier, kærester, fritidsjob, fester og venner.
I Todbjerg-Mejlby IF Håndbold skal man ikke kigge langt efter en hjælpende hånd. Her kæmper de ikke med at tiltrække frivillige kræfter, ligesom mange andre danske idrætsforeninger. Håndboldklubbens medlemmer fungerer nemlig også som klubbens frivillige arbejdskraft.
Det fungerer sådan, at alle medlemmer har en fast frivillig tjans. Fra 6-7-års alderen, indtil de er 18 år, sælger medlemmerne eksempelvis skrabejulekalendere. Derefter deltager de i fælles arbejdsdage, hvor de fx hjælper med opstilling til DHL-stafetten.
Det er en klar, organiseret prioritering ifølge Andreas; ”Vi har en flad og varm struktur; Vi er ikke en klub med medlemmer. Vi er medlemmernes klub. Ét stort fællesskab, hvor alle fast bidrager med noget. Hele mindsettet i Todbjerg-Mejlby IF Håndbold er, at hvis mange gør en lille smule, er der kun ganske få, som skal gøre meget.”
Udover ungdomsspillernes indsats dækker andre medlemmer også håndboldklubbens hverdagstjanser som frivillig. Dertil kommer gruppen af engagerede ildsjæle og passionerede pensionister, som alle gør lige dét ekstra for at holde hjulene meningsfuldt i gang.
Den stærke indsats fra alle håndboldklubbens medlemmer giver desuden en kammeratlig balance mellem det sportslige og sociale i den lille håndboldklub, hvor de lægger lige så stor vægt på at skabe gode venskaber og sjove arrangementer, som de kæmper for selve håndboldspillet. Ifølge Andreas vil kun meget få spillere, der tilslutter sig TMIF Håndbold, have prøvet at være i en mere behagelig klub.
De seneste 10 år har SPORT 24 bidraget til håndboldrejsen for TMIF Håndbold. Andreas Alstrup sætter et par ord på, hvordan han værdsætter den høje fleksibilitet i samarbejdet samt balancen mellem seriøsitet og sjovt, der er et perfekt match til hans håndboldklub:
”SPORT 24 leverer produkter og løsninger, som er tilpasset vores behov og yder en stor opbakning til vores aktiviteter samt en personlig betjening af teamet i SPORT 24, som har et kendskab til vores behov og ønsker.”
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg