Læs med her og få 5 gode grunde til at smashe og serve noget mere i hverdagen
2024-05-23T08:38:10.186Z
2024-05-28T12:27:57.690Z
Godt fællesskab
Racketsport er en makkersport, som du både kan spille to mand mod hinanden eller sammen i en double. Uanset hvad, er det sjovere at spille sammen med andre, hvor den gode snak over en kold efter kampen bestemt også er en stor del af pakken.
I Danmark findes der mange foreninger og netværk, hvis du mangler nye med- og modspillere.
Fedt udstyr
Er du vimmer, man kan få meget lækkert udstyr, uanset hvilken racketsport du dyrker. Ketchere og bat har gennemgået mange års udvikling, og selv små ændringer kan have afgørende betydning for kampens udfald. Sko, så komfortable, at du aldrig har lyst til at tage dem af. Tasker, greb, tøj, svedbånd, solbriller – al verdens udstyr, der får din modstander til at ryste i bukserne, allerede inden kampen er begyndt.
Alt det udstyr kan være lidt af en jungle at finde rundt i, men vi er for at hjælpe dig.
Træning for krop og hoved
På mange måder er racketsport god træning – både fysisk og mentalt.
Du bruger hele kroppen fra arme til mave, ryg og især benene. Racketsport træner både styrken i dine muskler og knogler samt din kondition. Og ikke nok med det, træner du også din koordination, da du skal fastholde balancen under løb, samtidig med at du skal svinge battet eller ketcheren mod bolden for det perfekte slag.
Men racketsport har ikke kun fysiske fordele. Specielt i kampsituationer er det vigtigt at kunne holde hovedet koldt, når der skal træffes vigtige og taktiske beslutninger under pres.
Lev længere
Ifølge et britisk studie lever du længere ved at dyrke racketsport. Studiet fulgte 80.000 personer, hvor man sammenlignede, hvilken alder de døde i, med hvilken sportsgren de dyrkede. Stort set alt sport er sundt, men ifølge dette studie er racketsport den ”sundeste”.
Grin og smil
Det vigtigste er selvfølgelig, at man synes den sport man dyrker, er sjov, og det kan der være delte meninger om. Men uanset hvad, tror vi på, der er en racketsport for alle. Mange nye i racketsportens verden, har de seneste år fundet glæde i padel. Det er både socialt, nemt at komme i gang med, og en sport med en stejl læringskurve, så du hurtigt mærker, at du bliver bedre.
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg