Der er mange gode og sunde grunde til at gå en tur.
Faktisk er det i skrivende stund næsten umuligt at finde grunde til at lade være.
Så læs med her og få en håndfuld gevinster ved at hoppe i udetøjet og spadsere af sted.
Motion er godt for både krop og sjæl og kan være alt fra at gå eller cykle på arbejde til at vælge trapperne i stedet for elevatoren.
Du behøver derfor ikke at kaste dig ud i 400 m sprint eller en dødløft konkurrence for at få motion.
Faktisk kan en lille gåtur hver dag gøre underværker for dig.
Bevægelse er en generel nødvendighed, og den største gevinst er, at det både løfter vores humør og styrker vores helbred.
Dit hjerte vil knuselske dig for at prioritere regelmæssige gåture. Gåture er godt for dit hjerte, fordi de sætter gang i dit kredsløb og sænker dit blodtryk og kolesteroltal.
Lys og frisk luft er samtidig guf for din hjerne, som bliver gladere og bedre rustet til hverdagens strabadser efter en god gåtur.
I takt med at den friske luft booster hjernen, spreder små solstråler sig videre i systemet og får mundvigene til at vende opad.
En gåtur gør altid noget godt ved humøret, så gør dig selv den tjeneste at bruge en gåtur som et reelt værktøj til at booste dit humør.
Naturen er det bedste sted at tænke kreativt og finde indre ro til at træffe livets små og store beslutninger.
Naturen er helt neutral. Den bedømmer os ikke og forventer ikke noget af os. Den giver os blot plads og rum til at finde balance. Så brug naturen aktivt som dit frirum.
Husker du at kigge op skal den nok berige dig med smukke farver og billeder.
Det er faktisk så simpelt, som det står skrevet her.
Regelmæssige gåture giver dig en stor slankefordel, fordi du i det langsomme tempo primært forbrænder fedt fra dellerne i stedet for at tage fra kulhydratdepoterne, som du normalvis gør under mere intens motion.
Sulten bliver også sat i skak for en stund og hjælper dig med at sige fra overfor det grimme sukkermonster, der driller dig i løbet af dagen.
I en tid hvor mange er stillesiddende på hjemmekontoret størstedelen af dagen og ikke ser meget andet end lys fra skærmen, kan en gåtur ved eftermiddags- eller aftenstid gøre en kæmpe forskel.En gåtur flytter fokus fra hovedet til kroppen og skaber en naturlig fysisk træthed, når du lægger hovedet på puden.
Der findes masser af forskning, der viser, at bevægelse og gåture er med til at forlænge din levetid.Om du går lidt flere gange rundt om spisebordet derhjemme eller lokker kollegaerne med på et par ture rundt om kontorbygningen efter frokost tæller alt sammen som plusser i banken.Så det er bare med at komme af sted.
Er din største stopklods for gåturen, at du oplever det som dødkedeligt?Så får du her 5 gratis tips til at gøre turen til en sjov oplevelse.
Put et par høretelefoner i ørerne og tag en god ven eller veninde med på farten over telefonen.Tiden flyver af sted i godt selskab, og du får tilmed også mere ud af din gåtur, når du snakker samtidig med, at du bevæger dig.Er din ven eller veninde optaget, så kan du heldigvis også alliere dig med et væld af fantastiske podcasts. Ren win-win.
En gåtur er den perfekte måde at lære din by eller dit boligområde at kende.Så udfordr dig selv og tag nogle stier og ruter, du ikke har gået før.En omvej skaber spænding og kan i bedste eventyrstil åbne op for fantastiske steder, som du ikke anede eksisterede, og som bliver dit nye ‘gå’ to spot, når familien skal med på tur.
Klæd dig på efter vejret og hop for guds skyld i et par sko, du har gået godt til, og som dine fødder føler sig godt til rette i.Der er ikke noget værre end et par nye kondisko, der gnaver hul i hælen og sætter dig på bænken, indtil dine vabler er helet.
På dage hvor kulden bider i kinderne og stofhandskerne kæmper en febrilsk kamp om at føre blodet ud i fingerspidserne, kan en varm kop kaffe eller te virkelig gøre underværker.Det er supernemt og hyggeligt at tage sin termokop med på morgenturen igennem skoven, og det får dig samtidig til at nyde indholdet mere, end når du sidder foran arbejdscomputeren og kaster det i svælget.
Motion generelt er bare nemmere at få klaret, hvis man sætter små mål for sine intentioner med at røre sig.Sådan er det også med gåture.Starter du den første uge med et mål om at gå 40.000 skridt på en uge, så virker næste uges mål om at gå 45.000 skridt meget mere inden for rækkevidde.
Mangler du et par gode vandresko eller en god og funktionel jakke til de dage, hvor du har lovet dig selv at komme afsted?Så gå ind på SPORT24.DK og se, om ikke vi kan hjælpe dig, med det du mangler.“Gå” for it derude!
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg