Fra asfalten til stien

Jeg har altid løbet mest på vejen. Det er bare nemt. Man ved hvad man får, og man skal ikke tænke så meget over underlaget.

Men jeg har længe haft den der tanke om at prøve at komme lidt væk fra asfalten. Ikke noget vildt. Bare stier, grus og lidt mere variation. Problemet har bare været, at jeg ikke helt vidste hvor jeg skulle starte.

For mig har trail altid virket som noget lidt andet. Som om man skulle have helt andre sko og måske også løbe på en anden måde. Og det har nok været det, der har holdt mig lidt tilbage.

Det var egentlig derfor jeg synes, at modellerne i ASICS Nature Bathing pack var ret interessante. Det er tre modeller jeg allerede kender fra vejen, bare i TR-versioner. Så i stedet for at starte helt forfra, føles det mere som en naturlig overgang.

Og det gjorde det ret nemt at gå til.

Nimbus 28 TR

Nimbus er lidt den sko jeg altid forbinder med en rolig tur.

Jeg brugte den på en dag, hvor benene ikke var superfriske, og hvor planen egentlig bare var at komme ud og få nogle kilometer i benene. Og der er den bare nem.

Den er blød, og når man rammer noget ujævnt, så tager den lidt af det. Ikke på en måde hvor man mister fornemmelsen med underlaget, men nok til at det ikke føles hårdt eller irriterende.

De, jeg lagde mest mærke til, var egentlig, at jeg ikke tænkte så meget over, hvor jeg satte fødderne. Jeg kunne bare løbe.

Og det er nok det, der gør den oplagt som første skridt væk fra asfalten. Hvis man ikke gider gøre det for teknisk, men bare vil ud at løbe.

GT-2000 14 TR

GT-2000 føles anderledes. Men på en god måde.

Jeg tog den med på en rute med lidt bakker og mere varieret underlag, og her kunne jeg godt mærke forskellen. Ikke fordi den gør noget voldsomt, men der er bare lidt mere styr på det.

Når underlaget skifter, eller når det går lidt op og ned, så føles det som om skoen hjælper med at holde stabiliteten ved lige, uden at det kommer på bekostning af noget andet. Jeg skulle ikke hele tiden justere eller tænke over det.

Det giver en ret rolig følelse, selv når det bliver lidt ujævnt.

Hvis man er lidt usikker på trail, eller bare gerne vil have lidt ekstra kontrol, så er det nok den her jeg ville vælge.

Novablast 5 TR

Novablast er stadig den sjoveste af de tre. For mit vedkommende i hvert fald.

Jeg tog den ud på en lidt fladere rute, og ret hurtigt kunne jeg mærke, at tempoet bare sneg sig op. Ikke fordi jeg havde planlagt det, men fordi det føltes let.

Den har stadig den der bounce, som gør det lidt mere levende at løbe. Og selv på grus og stier fungerer det overraskende godt, så længe det ikke bliver alt for teknisk.

Det er nok den, jeg ville vælge, hvis jeg gerne vil have lidt mere fart ind i mine ture, uden at det nødvendigvis skal være på asfalt.

En ret nem overgang

Det, der overraskede mig mest, var egentlig, hvor lidt det føles som en stor omstilling.

Jeg havde nok forventet, at trail løbesko var noget helt andet. Men det føles mere som de samme sko, jeg allerede kender, bare med lidt bedre greb og lidt flere muligheder.

Det gør det ret nemt at komme i gang.

For mig handler det ikke om at skifte alt ud, men bare om at åbne lidt op for hvor, man kan løbe.

Så hvis du har haft tanken om at prøve trailløb, men ikke helt vidst, hvor du skulle starte, så er det her et ret fint sted.

Det behøver ikke være mere kompliceret end at tage et skridt væk fra vejen.