Maksimal styrke til håndboldkroppen

Her får du træningsprogrammet til maksimal styrke, hvor skal der klem på, der skal høj vægt på, og du skal lave få gentagelser for at øge din muskelkraft.

Maksimal styrke til håndboldkroppen

Vores styrkeprogram ”Maksimal styrke” er lavet af tidligere håndboldspiller, Morten Kirk Olesen fra Profysionel, som har spillet i herreligaen i mange år. Styrkeprogrammet er altså lavet specifikt til dig, der spiller håndbold og vil holde din håndboldkrop stærk både i og særligt uden for sæsonen.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du træner, når du spiller håndbold. Håndbold er en sport med mange små hurtige bevægelser og rappe retningsskift. Derfor er det en fordel at træne ”Maksimal styrke”, som er designet til at øge dine musklers evne til at producere lynhurtig, eksplosiv kraft. Det vil nemlig hjælpe dig til at:

  • Sprinte hurtigere

  • Lave hurtigere finter

  • Skyde hårdere

  • Hoppe højere

Med programmet ”Maksimal styrke” kommer du til at lave tung styrketræning i sæt med et lavt antal gentagelser, hvor du giver dig MAX i de pres og stød, du laver. Det består af 9 øvelser fordelt på 4 udfordrende supersæt, hvor du kommer hele kroppen igennem.

Vil du have serveret et fuldt ugeprogram til at holde håndboldkroppen stærk og hurtig uden for og i sæsonen? Styrkeprogrammet her er en del af vores specialdesignede ugeprogrammet for håndboldspillere, hvor det indgår to gange sammen med blandt andet hypertrofisk træning og løb. Se også hotelprogrammet til ferien, når det eneste, du har til rådighed, er din egen kropsvægt.

Vil du virkelig gerne være stærk? Uden skader? Så skal du huske det her:

  1. Sørg for en effektiv opvarmning af alle kroppens muskler, så du kan aktivere alle muskelfibre i dine tunge løft/pres.

  2. Hav altid styr på din løfte- og presteknik for at undgå skader. Start med at se videoen herunder, hvor Morten selv viser dig, hvordan øvelserne udføres korrekt.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg