Læs med på løbernes vurdering af henholdsvis HOKA Kawana og HOKA Arahi 6 løbeskoene.
2023-02-03T10:52:27.967Z
2023-02-03T10:52:27.967Z
Mangler du et par nye sko til at løbe foråret i møde?Løbeskoene fra HOKA høster mange, mange roser og det er ikke uden grund.
Deres nye skud på stammen er den neutrale HOKA Kawana løbesko, og så er deres bedst sælgende pronataionssko HOKA Arahi løbesko, netop landet i den 6. udgave.Vores dygtige testere har været en tur i skoene, og du kan læse deres vurderinger herunder.
Så blev det tid til at afprøve et af mine yndlingsmærker. HOKA er i min optik kendt for at lave løbesko med virkelig god stødabsorbering samt en lækker løbesko med carbonplade (HOKA Carbon X 2), som er min absolutte HOKA-favorit.
Med Kawana får du en form for hybridsko. Den er nemlig ikke kun tænkt som en decideret løbesko, men også som en sko, som du kan bruge til andre træningsformer.
Derfor virker mellemsålen også mere fast i stødabsorberingen og stabil, så du kan gå fra løb på landevejen og ind i fitnesscentret iført samme sko.Ud af kassen virker skoene lækre. Det første, der selvfølgelig springer i øjnene, er hælen, der minder lidt om halefinnen på en hval. SwallowTail kalder HOKA den for.
Det betyder, at hælen stikker lidt længere ud i den ene side.
Det giver en mere stabil løbetur, hvor du hele tiden føler, at du lander behageligt og sikkert. Specielt hvis du er en løber med hællanding. Dog er der ikke tale om de letteste sko, da de vejer 343 g i str. 46.
Skoene sidder rigtig godt på fødderne. Overdelen er lavet i vævet mesh-materiale, smyger sig omkring fødderne og giver god ventilation.Der er rigelig plads til tæerne, så jeg vil sige, at det er en sko for dig med en normal/bred fod. Hælkappen er lang og høj, og samtidig buer den lidt bagud og sikrer dermed, at akillessenen ikke bliver irriteret under løb.
HOKA er kendt for det effektive rul i deres modeller. Den såkaldte meta-rocker, der skubber dig fremad. Det oplever jeg også med Kawana. Ydersålen er bred, og jeg har følelsen af løbe stabilt, uden anklen vrikker. Den brede sål og det tykke gummilag med nubret mønster giver et greb.Min oplevelse er, at jeg har stået godt fast i alt slags vejr. Foreløbigt er det for mit vedkommende blevet til knap 90 km i skoene. Indtrykket er indtil videre, at det er en solid sko med en god levetid forude.
Men fordi HOKA har lavet en hybridsko, så egner den sig efter min mening ikke til de lange distancer. Det skyldes både vægt og den hårdere stødabsorbering ift. andre HOKA-modeller. Jeg har haft Kawana på til et halvmaraton, og jeg vil sige, at det er det maksimale for denne sko.
Har du tidligere løbet i HOKA, men følt at de måske var lidt for bløde for dig, så vil Kawana være et godt valg. Dette er også skoen for dig, der løber korte eller mellemlange ture, og måske efterfølgende afslutter med lidt crossfit eller fitness.
Jeg har fået lov at teste den hvide model, som måske ikke er den helt optimale farve til den danske vintersæson. Men det er uden tvivl en sko, som jeg vil løbe kortere distancer i sommerhalvåret.
HOKA er blevet mit absolutte favoritmærke, når det gælder løbesko. Jeg har tidligere løbet i HOKA Clifton, og for 2 år siden testede jeg HOKA Bondi, som er min foretrukne løbesko i dag.
Der var julelys i øjnene, da jeg modtog pakken med deres nyeste model HOKA Kawana. De har igen lavet en lækker løbesko - flot design med fede detaljer i friske farver, så den oser af forår og sommer.
HOKA har som altid lavet en model med god plads til fødderne - skoen har super pasform! Så da jeg tog skoene ud på første løbetur, føltes det helt perfekt og ikke som nye sko, der kræver tilvænning eller lige skal løbes til.
Da jeg pakkede HOKA Kawana løbeskoen ud af æsken, synes jeg, at den virkede som noget nyt med en special hæl.
Skoen har lange snørebånd, og er let at tage på, og der er fin plads til tæerne, jeg har normal størrelse fod. Overdelen virker lufttig, så der kan komme luft til tæerne.
Min første tur blev i skoven, det havde regnet en del, så mudder og små glatte sten blev det første mine rene nye HOKA Kawana sko mødte. Den stod godt fast på underlaget, Hvilket nok skyldes den grove sål, som giver et godt greb. Efter et par små ture blev det endelig tid til maraton. Det er der, at jeg rigtig kan teste skoen.
Jeg har haft den store fornøjelse af at teste en helt ny sko fra HOKA. Modellen hedder Kawana, en sko til den neutrale løber.
Generelt synes jeg, at HOKA er vildt gode til farvesammensætning og udvikle fede detaljer.
Førstehåndsindtrykket på denne sko var der også stor begejstring at spore - endnu en fed sko og farve!
HOKA Kawana er en let og lækker løbesko. Den har en virkelig god fitting omkring foden, det føles behageligt og stabilt.
Inde i skoen er der en elastik der trækker pløsen ned, hvilket giver følelsen af en tætsiddende sok. Samtidig giver hælkappen en maximal komfort og support.
Min oplevelse er at sålen har et rigtig godt greb i underlaget på asfalt.
Her har jeg nogle gange oplevet andre modeller lidt glatte på de våde overflader.
Jeg var så spændt på at testløbe HOKA Kawana løbeskoen.
Sidste gang jeg testede en model fra HOKA krævede det en lang tilpasningsperiode, hvor jeg først synes, at de var stive og stramme og knap så rare at løbe i.
Jeg endte faktisk også med slet ikke at anmelde dem, fordi jeg ikke løb godt i dem. Jeg blev dog ved med at løbe i dem, og efter at jeg havde fået løbet dem til, så endte de faktisk med at blive mine klart foretrukne basis løbesko.
Så med tanke på denne oplevelse, var jeg forberedt på, at Kawana modellen skulle løbes til, før det blev godt.
Men denne model skulle ikke løbes til, den sidder perfekt på min fod og var en drøm at løbe i fra første tur.
Skoen er let med en god solid og støttende sål og hæl. Overdelens tynde stof gør, at den føles blød at løbe i, og dermed ikke kræver, at den skal løbes til.
Jeg synes, at det virker som en meget høj sål, som HOKAs modeller har, og var første gang bange for, at jeg kunne vrikke gevaldigt om på dem. Men det sker ikke, for både sål og hæl støtter så godt op om foden, at jeg aldrig har været i nærheden af at vrikke om.
Selvom overdelen er lavet af tyndt stof, så har jeg fint holdt varmen i skoene også.
Jeg er ultra begejstret for HOKA Kawana, og vil klart anbefale dem som den perfekte basis og langdistance løbesko. De er så behagelige at løbe i, lette, sidder godt på foden med rigtig god støtte, særligt på én som mig, der ellers har let ved at vrikke om. Jeg synes også, at det er et fedt design og en mega flot sko.
Hvis man ikke har prøvet at løbe i HOKA før, så er Kawana modellen, efter min mening, et rigtig godt bud på en debut.
HOKA Kawana fortjener udelukkende ros. Jeg er kæmpe fan.
Den nyeste udgave af HOKA’s pronationssko, Arahi 6, er landet og jeg har fået lov til at teste den af på mine seneste løbeture.Den sidste HOKA Arahi model jeg løb i, var Arahi 4 og i forhold til den er der sket et massivt løft i den positive retning!Det er særligt på pasformen at jeg mærker den store forskel. Først og fremmest bemærker jeg pasformen omkring hælkappen; på denne sko er den dyb og slutter sig tæt omkring min hæl, så jeg føler min fod har et godt fit i skoen.
Dernæst har den generelle pasform på resten af foden også gennemgået en stor forbedring; den sidder hverken for løst eller for stramt omkring min fod og min fornemmelse er, at det er det lette og fine mesh i skoens overdel, der bidrager til den behagelige følelse.
Generelt har jeg følelsen af at løbe i en kvalitetes sko med god pasform, lækker komfort, der samtidig er let og hurtig.
Hvis du ikke har løbet i et par sko fra HOKA før, så kan det bedste beskrives som en perfekt kombination mellem et par lette løbesko der giver dig fart, men samtidig er både stabile og komfortable.
Under mine løbeture skulle jeg tage mig selv i virkelig at mærke efter hvordan det rent faktisk føltes at løbe i skoen, da jeg på ingen tid nærmest glemte at jeg havde den på. Intet generede eller føltes forkert, tungt eller stift – den tilpassede sig min fod fra første skridt.
HOKA Ahrai 6 har et relativt lavt hældrop, hvilket passer perfekt til mig, der ofte lander på midt/forfoden når jeg løber og her føler jeg skoen helt naturligt samarbejder med mig og sender mig videre i næste skridt.
Det kan være svært at finde stabilitetssko, der er en decideret fartsko og jeg vil også vurdere at Arahi placerer sig mere i mængdekategorien. Dog kan du, takket være den lette følelse skoene giver dig, sagtens sætte fart i benene og så skal skoene nok følge med uden brok.
Alt i alt lyder vurderingen herfra at HOKA Arahi 6 løbeskoen er en super god mængdetræningssko, der både giver dig masser af stabilitet og støtte, men samtidig føles let på foden og giver dig en ubesværet følelse når du løber.
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg