Kom med bagom Kawasaki

Læs om Kawasaki, som blev Danmarks bedst sælgende sko - nogensinde! Fra badmintonsko til modefænomen.

Kom med bagom Kawasaki

Dagen er kommet, hvor legenden Kawasaki rammer vores hylder. En dag, vi personligt har set meget frem til.

Er du født i slut 80’erne – start 90’erne, så sidder du måske allerede med et saligt smil på læberne og ser tilbage på din ungdom i 00’erne. Dengang de ikoniske kanvassko dominerede gadebilledet. Hvor end man kiggede hen, spankulerede tidens unge rundt i et par flade Kawasaki-sko med skindsnude.

Men hvordan gik Kawasaki fra oprindeligt at lancere et par badmintonsko til lige pludselig at stå bag Danmarks bedst sælgende modesko? Tag med en tur ned ad memory lane, og find ud af det.

Historien om det legendariske brand Kawasaki

Til trods for, navnet mest af alt henleder ens tanker til en japansk tegnefilm, så er Kawasaki lige så dansk som rødgrød med fløde.

Det var nemlig to danskere, der tilbage i 1972 satte sig for at udvikle det perfekte par badmintonsko. Og det lykkedes dem – skoene blev en øjeblikkelig succes og var udsolgt på rekordtid. Og det var ikke kun inden for badmintonverdenen, skoene udmærkede sig. I løbet af 70’erne blev de bredt anerkendt i sportens verden.

Men hvad ingen ikke vidste var, at selvsamme sko sidenhen skulle vise sig at blive topmoderne ad flere omgange – nationalt såvel som globalt.

Første gang i takt med 80’ernes opkommende Disko-trend.

Kawasaki – én sko, mange liv

Diskosko i 1980’erne

1980’erne var et farverigt årti, hvor modebilledet var præget af neon, pasteller og skulderpuder. Helt uventet formåede Kawasaki-skoen at bane sig vej til de fyldte dansegulve. Og badet i diskokuglens skær, fik den tildelt kælenavnet: diskosko.

Tilbagegang i 1990’erne

Efter to årtier i rampelyset oplevede Kawasaki en pludselig tilbagegang i 90’erne. Hypen var ovre, og trenden virkede umiddelbart til at have toppet. Nu var det ikke længere smart og moderne at rende rundt i et par flade kanvassko med gummisål.

Danmarks bedst sælgende sko i 00’erne

Efter nogle år, hvor skoen var blevet dømt ude, oplevede den en renæssance i starten af 00’erne. Aldrig havde skoen været mere populær, og der gik da heller ikke længe før, den var en fast del af alle unges hverdagsuniform.

Det var i 2008, at Kawasaki slog rekorden og fik titlen som Danmarks bedst sælgende sko gennem tiden. Med længder foran andre sportsgiganter som både Nike, Puma og adidas.

Hvordan ser fremtiden ud?

Siden begyndelsen og frem til i dag er det begrænset, hvilke ændringer det ikoniske Kawasaki-design har undergået, men…. If it ain’t broke, don’t fix it!

Kawasaki-rejsen startede for over 40 år siden, og den er langt fra ovre endnu.

Modeeksperter spår, at den gode, gamle model atter vil få et comeback. Særligt i en tid som denne, hvor retrodyrkelsen bliver mere og mere udbredt.

Retroinspirerede linjer og nøgleord som plateau vinder gradvis mere indpas, og kaster man et blik på den internationale modescene, er det tydeligt at se, tidens største designere er gået hen og blevet helt retronostalgiske.

Skal du være med på moden, så finder du dine nye Kawasaki-sko her og i udvalgte butikker.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg